Flint, en komplet værktøjskasse

Når du tager en flintdolk i hånden, mærker du dens kølige overflade og dens tyngde. Måske lader du også fingrene glide over den og mærker dens skarpe kanter og grøfterne, der er dannet af flinthuggerens slag.

 

Arkæologerne er ikke alene interesseret i at studere sten- og bronzealderens flinteredskaber. Også de mange fund af flintaffald – afslag fra flinthugning – kan hjælpe arkæologerne med at blive klogere på datidens håndværk og arbejdsmetoder.

 

Vi ville gerne kunne kigge en stenaldermand over skulderen, mens han arbejder med flint. Men i mangel af en stenaldermand, kan vi lære meget om datidens flinthugning ved selv at forsøge at gøre stenaldermanden kunsten efter.

 

En hård nød at knække

 

I 2006 satte en forsker sig for at undersøge, hvordan man bruger hænderne, når man arbejder med flint. De besøgende i Sagnlandet Lejre blev bl.a. sat til at knække nødder med flintesten, skrabe bark af pinde med flintredskab og indgravere mønstre og figurer i kalksten. Alle de deltagende blev registreret og filmet, mens de arbejdede. Forskningsforsøget gav et indblik i nogle helt grundlæggende træk i menneskets motorik og håndtering af redskaber. Eksempelvis viste det sig, at forsøgspersonerne foretrak at bruge deres "skrivehånd" til håndtering af selv meget simple flintredskaber.

 

Frem med værktøjskassen

 

Samme sommer skabte en forsker et flinteredskabssæt magen til flinteredskaber fundet i Sydvestengland. Ved at afprøve de forskellige redskaber på træ, tak og knogle, fandt man ud af, hvor brugbare de var til arbejdet. Flinteredskaberne blev bl.a. brugt til at snitte og skære i træ og skille knogle ad, og det viste sig at være de simpleste redskabstyper, der var de bedste til opgaverne.

 

Bronzealderens flotte flintsegl

 

En anden forsker ville undersøge sværhedsgraden i bronzealderens flinthåndværk. Forskeren lod en gruppe af øvede og mindre øvede flinthuggere forsøge at eftergøre flintsegl fra ældre bronzealder. Ved et nærmere studie af seglene og al produktionsaffaldet kunne forskeren se tydelig forskel på, hvilken flinthugger, der havde udført arbejdet, og på, om flinthuggeren var øvet eller uøvet. På den måde viste forsøget, at det måske er muligt at identificere flinthuggerne og deres individuelle arbejder, når man undersøger de arkæologiske fund.

 

 

Vidste du, at:

 

  • Flint blev dannet for over 150 millioner år siden i juratiden – dengang der også fandtes dinosaurer.
  • Fra jernalderen og langt op i tiden brugte man flint til ildsten. Ved at slå flintestenen mod et ildstål, dannedes en byge af gnister.

 

 

Læs mere her:

 

 

En flintdolk.
Nøddeknækning med flint.
Flinteredskabssættet afprøves på en hjortetak.
Produktion af flintsegl.