Kørestolsbruger i Sagnlandet

Sagnlandet Lejre er et stort naturområde med en handicap-tilgængelig blå rute. Den fører til de historiske værksteder og til jernalderlandsbyen.

Kort med ruten står i Sagnlandet-folderen, der hentes ved indgangen. 

I jernalderlandsbyen findes kørestolsslisker så man kan komme ind i husene. Bed om assistance hos jernalderlandsbyens personale (ofte i dragt).

 

 

Bemærk!

 

I Sagnlandet findes der 2 ruter: en gul rute og en blå rute. Den blå rute fører til Jernalderlandsbyen, Vikingemarkedspladsen, Båldalen, Værksteder, Kiosk og Butik. Den kan normalt passeres af de fleste manuelle kørestole afhængig af brugerens og medhjælpernes fysiske form. Erfaringerne viser dog, at enkelte strækninger kan være vanskelige at passere for elektriske kørestole. Se den blå rute på kortet ved at klikke HER.

 

 

Vejr og vind er også afgørende for, hvor let ruten er, og det kan skifte fra dag til dag

 

 

Det er derfor altid en god idé, at du kontakter os inden dit besøg og hører nærmere om mulighederne. Du er velkommen til at ringe 46 48 08 78.

 

 

Husk: en tur i Sagnlandet Lejre er lige som at tage en tur i skoven.

 

 

<--- Tilbage til Praktisk info