Landbohusene Krikkebjerg Huse (1850 e.Kr.)

 

 

 

Krikkebjerghuse er et hyggeligt lille husmandsmiljø fra tiden omkring 1860

 

  

Her kan I møde den fattige husmandskone Sørine. Hun lever i Hørhavehuset, som er det ene af vores to rekonstruerede huse. Det andet er Tystruphuset, et væverhus, hvor Sirid bor.

 

 

Sørine og Sirid fortæller gerne om livet fra den gang jeres tip-tipoldeforældre var børn. De viser rundt i de blomstrende landbohaver. Sammen har de også en lille mark, en kålgård til deres grønkål, geder, grise og hvis de er heldige, bliver der også i år råd til et par gæs. Under væverens kirsebærtræ er der desuden en gynge, som børn gerne må lege med.

 

 

Hos Sirid og Sørine kan I opleve en dag som for 150 år siden og prøve kræfter med praktiske landbofærdigheder, når der skal hugges brænde, luges på marken, fodres dyr, kartes, kærnes smør og laves mad.

 

 

I sæsonen kommer der børnehavebørn og skolebørn, der bliver inddraget i de daglige gøremål på landet i midten af 1800-tallet. I weekender, sommerferien og efterårsferien flytter almindelige familier ind i de to huse, hvor de lever som 1800-tallets husmandsfamilier i en uge.

 

 

Her er den berømte opskrift til Sørines mors Pebernødder!