Naturvejledning

I Sagnlandet Lejre vil vi gerne fortælle historien om menneskets samspil med naturen. Husdyrene er i fokus, og vi har både de dyr, der levede vildt i fortiden, urokser og vildsvin, og dem mennesket tog til sig som husdyr gennem tiderne.

 

Som gæst kan du opleve mange aktiviteter i naturvejleders selskab, som f.eks.:

 

  • daglige fordringer af vildsvin
  • fortællinger om urokserne ved uroksefolden
  • træning af studeforspand
  • slagtning af fjerkræ, lam, geder og vildsvin
  • garvning af skind
  • fortællinger om jagt og meget mere... 

 

Sagnlandet Lejre ligger i et morænelandskab formet af isen under den sidste istid. Ledreborg Gods ejer jorderne, og godsets brug af landskabet har tilført det smukke kulturlandskab et væld af spændende historier.

De gamle pløjeskel, stendigerne og de stynede træer, højskoven og græsningsoverdrevet vidner alle om mange menneskers slidsomme arbejde med at skabe et udkomme, der kunne brødføde en familie.

 

Naturvejledningsaktiviteter annonceres på infotavlen ved indgang.

 

Læs mere om formålet med naturvejledning på Sagnlandet Lejre

 

Relevante links: