OPLEV LIVET PÅ LANDET

Der var engang…

 

I Sagnlandet Lejre kan I møde husmandskonen Sørine, der lever på et husmandssted fra 1860.

Hun fortæller gerne om livet fra den tid, hvor børnenes tip-tipoldeforældre var børn.

 

Sørine har geder, får og gæs, en stor have og en lille mark, en gynge under det store kirsebærtræ og god plads til at lege.

I kan tage ud og besøge Sørine på egen hånd, men hvis I vil være sikre på, at Sørine er hjemme, når I kommer, kan I booke et lille forløb.

 

Et besøg hos Sørine vil også kunne inddrages i institutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. Især vil børnene få oplevelser og erfaringer i og med naturen og naturfænomener og møde andre kulturelle udtryksformer og værdier end dem, de umiddelbart kender fra deres hverdag.

_____________________________________________________________________

 

Der er 4 muligheder:

 

På besøg i Krikkebjerghuse

Besøg husmandskonen, der viser rundt og fortæller om hverdagen for store og små på landet i 1860. Smag hendes fedtemadder, prøv nogle gamle lege og hør sagn og folkeeventyr fra 1860erne.

Varighed: 1½ time

Pris: 800,- kr. for op til 25 børn. Dertil kommer entré pris på 38,- kr. pr. barn

 

Leg gamle lege

Besøg husmandskonen og leg gamle lege og sanglege som bl.a. Bro bro brille, To mand frem for en enke, Tovtrækning, Fætter Mikkel og Stikke Palles øje ud.

Varighed: 45 minutter

Pris: 500,- kr. for op til 25 børn. Dertil kommer entré pris på 38,- kr. pr. barn

 

Folkeeventyr og sagn

Kom indenfor i den lune stue eller udenfor under hyldetræet og hør husmandskonen fortælle sagn og folkeeventyr, som børnenes tip-tipoldeforældre kan have lyttet til.

Varighed: 45 minutter

Pris: 500,- kr. for op til 25 børn. Dertil kommer entré pris på 38,- kr. pr. barn

 

Jul på tip-tipoldemors tid

Børnene møder to husmandsfolk fra 1864 og bliver inddraget i juleforberedelserne i gamle dage. Der skal hugges brænde, koges grød til nissen, kærnes smør og bindes halmkranse. Vi synger nogle af tidens helt nye julesalmer og hører nissehistorier.

Varighed: 3½ time

Pris: 2250,- kr. for op til 25 børn

 

Relevante links: