Opskifter og andet, du selv kan prøve hjemme

Opskrift på fladbrød fra Vikingetiden

 

 

 

 

Smedede fladbrødspander fra vikingetiden kendes blandt andet den berømte Norske Vikingegrav ved Oseberg, samt fra Svenske og Danske fund, som fra ringborgen Fyrkat ved Hobro. Brødene har sandsynligvis været bagt til rejsebrug eller hurtig mad og bages brødene ved lav varme, kan de bages tøre som knækbrød og holde til længe f.eks. på rejser.

 

 

På flere af de originale pander er fundet fastbrændte brødrester, som har kunnet analyseres for bestanddele, således at grundingredienserne til opskriften på vikingetidens brød, har kunnet rekonstrueres. I disse brødrester fandtes fintmalet rugmel og fintmalet hvedemel, samt spor af et hævemiddel.

 

 

Om hævemidlet har været honning/salt, surdej, øl eller ølgær vides ikke, men her er et godt og velsmagende bud på en opskrift:

 

 

  • Fladbrødsdej til 20 - 30 brød
  • 500 gr melblanding - halvt hvedemel og halvt rugmel
  • 1/2 spiseske fuld salt
  • 4 spiseskefuld honning
  • 50 gr gær eller 100 gr. surdej (blandet af samme ingredienser som her, blandes til våd dej og sat lunt i 24 timer)
  • vand eller øl
  • melblanding til udrulning

 

  

De tørre ingredienser blandes godt og honning og væske blandes i til en fast men let klæbrig dej opnås. Dejen æltes godt i gennem. Brødene formes først som boller og trilles runde i hånden, derefter rulles de ud til runde brød med rigeligt mel i ca. 3 mm tykkelse.

 

 

Brødene bages på meget varme pander over bål eller komfur uden fedtstof og vendes flere gange. bagetiden er afhængig af varmen, men vend brødene så snart kanten bliver mørk.

 

 
Lad brødene være letbløde i midten, så er de lækrest og kan rulles som en shawarma om fyld, så som pålæg, kød, bacon, smør eller syltetøj og honning til det søde.

 

 
Velbekomme!

 


Opskrift på Sagnlandets hyldekærester eller hyldeblomstpandekager

 

 

 

Hylden blomster i juni og juli og særligt omkring Skt. Hans. Der knytter sig mange myter og traditioner til hyld. I det gamle Rom blev hyldeblomster kogt til en tyk sirup, der blev brugt som lægemiddel til at lindre nervøsitet, søvnløshed og depression samt diarre, solskoldninger og åbne sår. I den nordiske mytologi knytter hylden sig til gudinden Freja, der boede i et hyldetræ.

 

 

Bondesamfundet havde mange myter tilknyttet hyldetræet. Der var blandt andet et ordsprog, der sagde, at "Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo". Det var derfor almindeligt at have et hyldetræ meget tæt på sin bolig. Man troede også på, at hyldemor passede på dem, der opførte sig ordentligt. Det var ligefrem et varsel om død og ødelæggelse, hvis man fældede et hyldetræ uden først at spørge det om lov.

 

 

Hyldekærester

 

 

I gamle dage hed de hyldekærester - måske er det fordi de smager så dejligt, måske fordi det skabte troskab mellem kærestefolk eller fordi blomsten i pandekagen symboliserede frugtbarhed.

 

 

 

Andre planter duer også

 

 

Grundlæggende laves pandekagerne med hyldeblomster, men andre planter duer også. Når hylden er helt afblomstret, men sulten efter gode pandekager over bål varer ved kan andre syrlig-søde planter bruges - f.eks. brændenældefrø, havesyre, røllike, kløver, bellis eller mynte og citrontimian. Disse planter hakkes og blandes med sukker inden de røres i dejen lige inden pandekagerne bages. Når bærssæsonen indledes i eftersommeren er dejen også rigtig god til stikkelsbær, brombær, hindbær, solbær eller for de eventyrlystne ribspandekager.

 

 

 

Sagnlandets Hyldekærester

 

 

Pluk 10 udsprungne blomster, tag stilken med så der er noget at holde i. Også let afblomsterede blomsterstande kan bruges. 

 

 

 

Pandekagedej

 

 

Pandekage dej til bål skal gerne være lidt tyk, så den klæber godt til hyldeblomsterne og tåler bålets varme godt.

 

  • 130 g melblanding (1/4 fin hvedemel, 3/4 sigtemel)
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 60 g rørsukker
  • 3, 5 dl tykmælk
  • 2 - 3 æg
  • 50 g smeltet afkølet smør i dejen
  • 50 g smeltet smør til bagningen
  • Sukker eller flormelis til servering

 

 

Alle tørre ingredienser blandes i en skål og de våde ingredienser derefter. Pga det grove mel og tykmælken klumper dejen ikke. Pisk dejen godt sammen og pisk engang i mellem efter mens der bages. Hyldeblomsterne rystes og tjekkes for dyr. Grib blomsterne i stænglen og rør dem grundigt rundt i dejen, så blomsten er helt dækket. Læg derefter blomsterne på en varmpande med smør, så stiklen stikker op. Store klaser deles i to. Pandekagerne bages på pande over bål eller komfur. Blomsternes vendes når kanten brunes, ved at gribe om stiklen og hjælpe til med træspatel. Tryk pandekagen godt flad når den er vendt så den bliver tyndere og gennembagt.

 

 

(Frit efter opskrift på http://www.skoven-i-skolen.dk)

 

 

Velbekomme!

 

 


Sagnlandets Honningkagehjerter

 

 

Historien bag kagen:

 

 

I 1800-årene var honningkager en særlig delikatesse, der primært hang sammen med fx markeder og højtiderne, - og dermed også hørte til julen.

 

 

De allerførste juletræer fra midten af 1800-årene, havde bl.a. honningkagemænd med chokoladeovertræk og sukker glasur på.

 

 
Ideen med at sætte glansbilleder på honningkager stammer fra midten af 1800-årene. Motivet var især julemænd, engle og nisser.

 

 

kilde: Historie On-line

 

 

Opskrift:

 

 


Til 25 hjerter:

 

 

Ingredienser:

 

  • 150 g økologisk blomsterhonning
  • 150 g brun farin
  • 125 g økologisk smør
  • revet skal fra en stor usprøjtet økologisk citron
  • 2 store økologiske æg
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1,5 tsk stødte nelliker (stød evt. selv hele nelliker for meget mere smag)
  • 500 g økologisk hvedemel

 

 

Sukkerglasur

 

 

  • flormelis
  • frugteddike
  • frugtsaft
  • vand

 

 

Sådan gør du:

 

 

Smelt farin, smør og honning over svag varme. Rør i sukkerblandingen til det hele er en ensartet masse og afkøl derefter massen til lunkent.

 

 

Pisk æggene let sammen og rør dem i sukkerblandingen sammen med citronskal, nelliker og hjortetaksalt.

 

 

Rør også melet i og bland det godt.

 

 

Ælt dejen sammen til en fast men klæbrig masse. Lad blandingen hvile på køl i mindst 3 timer eller natten over i køleskabet.

 

 

Rul dejen ud på en melet bordplade med en melet kagerulle til omtrent 1/2 cm tykkelse.

 

 

Stik så kagerne ud med en stor hjerteform eller anden sjov form, som kagekoner og mænd, men vælg ikke for lille en form da dejen hæver godt op.
Kagerne lægges på en bageplade med bagepapir og bages på næstnederste rille i en forvarmet varmluftsovn ved 180 g i ca. 8 min. hvis kagerne skal bruges til at spise.

 

 

Er kagerne blot til pynt til at hænge op i en sløjfe, så bag dem i 10 -12 min og lav forinden et godt stort hul til ophænget.

 

 

Når kagerne er bagt afkøles de på rist, da de afgiver megen fugt når de køler.

 

 

Når de er helt afkølede kan de pyntes med sukkerglasur i sprøjtepose (evt. bare en frysepose med et lille hul i det ene hjørne). Alternativt kan kagerne dyppes i chokolade overtræk i vandbad og pyntes med glasur eller glasbilleder.

 

 

Sukkerglasuren blandes af flormelis og et par dråber frugteddike, der hjælper glasuren til at stivne. Glasuren røres endvidere op med vand for hvid glasur eller ufortyndet frugtsaft for lyserød glasur.

 

 

God Bagelyst og velbekomme!


 

 

 

I linkene herunder finder du materiale udarbejdet for tidligere afviklede arrangementer.

 

  

Det er lettilgængelige forklaringer og vejledninger til tilberedning af mad, bygning af ovne, fremstilling af redskaber mm., som man kan kaste sig ud. Det være sig derhjemme, i skolen, i børnehaven, sammen med spejderne eller... ?