Polterabend

Oplev en anderledes polterabend med historisk indhold og underholdning.

 

Turen går 2000 år tilbage i tiden - til jernalderen. 

Brud eller gom klædes i dragt og I får en kort introduktion til tiden. Sammen prøves der kræfter med en af tidens gøremål så som bueskydning eller spinding af uld på håndteen eller ildslagning. Til slut skåles der med mjød i horn for bruden eller gommen.

 

Varighed: 1,5 - 2 timer

Pris: 3125 kr. plus entré (op til 15 personer)

 

 

 

Kærlighed og bryllupstraditioner i 1800-tallet

Lev jer ind i landbotidens måde at finde en ægtefælle på, på en polterabend for både kvinderne og mændene - eller som de fleste gør det bare kvinderne eller mændene.

 

Først klædes brud og/eller gom i tidspassende klæder. Efter en introduktion til livet på landet i 1850-erne og unges muligheder for at finde hinanden, får kvinderne og/eller mændene mulighed for at imponere hinanden i nogle af tidens vigtige færdigheder som at save og kløve brænde, karte og spinde uld samt bagning af "gode råd". Herefter er det tid til at lege de gamle lege, der gik ud på at finde en partner.

 

Dagen sluttes af med nybagte "gode råd", landbokaffe og et skvæt brændevin.

 

Varighed: 2 timer

Pris: 3750kr. plus entré (op til 20 personer)

 

 

 

Relevante links: