Sagnskibet

Sagnlandets udfordring!

En skibssætning er et helligsted og dødemonument fra vikingetiden.

 

Skjoldungernes Skibssætning er den første i verden rejst siden vikingetiden. Det er en rekonstruktion af skibssætningen ved Gl. Lejre, hvoraf kun en del er bevaret. Mange frivillige har medvirket ved bygningen, som helt overvejende er foregået ved håndkraft og gamle slæbe- og løftemetoder.

 

Byggeriet med frivillige har skabt opmærksomhed og folkeligt ejerskab til Roskilde-Lejre områdets unikke kulturarv. Skibssætningsprojektet har gjort det muligt for nutidsmennesket at forestille sig livet, døden og riterne i fortiden.

 

        Læs Lars Holtens artikel om projektet her!

Tak for hjælpen!

I og vi har sammen genskabt Danmarks næststørste skibssætning på Sagnlandets højeste punkt 69 meter over havet. Tak for hjælpen ved tovværk, træslæder og løftestænger, det er den hjælp som har gjort det muligt at få projektet fuldført og de tonstunge sten rejst på deres pladser i Sagnskibet.

 

Det er lykkedes at fuldføre et monument, som de næste tusind år eller mere vil kalde på respekt for, hvad fælles indsats og samarbejde kan præstere. Og så har vi tilmed haft det sjovt og hyggeligt på hvert eneste sten-laug, unge som ændre, mænd og kvinder fra hele landet og med alskens baggrunde. Ved at prøve oldtidens byggeteknik har vi alle fået et enestående indblik i hvordan man ved brug af enkel teknologi tumler tonstunge sten og samtidig fået en oplevelse for livet!

 

 

Tak til eksterne samarbejdspartnere og sponsorer:

 

 

  • Nationalparkprojekt Skjoldungelandet

  • Arbejdsmarkedets Feriefond

  • Friluftsrådet