Vandreture

I Sagnlandet Lejre er der plads nok til at lufte de gode vandresko. I rask gang, tager det godt en time at komme hele vejen rundt ad skovstier og markveje.

 

Undervejs vil man komme til åbne udsigtspunkter (gule stjerner på kortet), ad mørke skovstier, forbi hyggelige solpletter og sjove klatrertræer. Man vil komme over stender og spang og over den nye sumpbro.

Og man vil gå mellem græssende dyr både i skoven og på engene.

 

Ved ankomsten til Sagnlandet får I udleveret et kort med ruteforslag.

Der er korte ruter for små ben, barnevogne og kørestolsbrugere. Og der er ruter for lange ben, hvor man må tage det som en udfordring, hvis man forsøger at trille rundt med ting på hjul.

 

God tur!