Bronzen på Førstepladsen

Første spor efter bearbejdning af kobber på det europæiske kontinent er fra ca. 5000 f.Kr. på Balkanhalvøen. Her fandtes kobber næsten rent i naturen, mens kobber andre steder skulle udvindes af kobbermalm.

 

I det 3. årtusinde f. Kr. fandt man ud af, at metallet blev hårdere og støbeprocessen bedre, når man tilsatte lidt tin til kobberet. Kombinationen af kobber og tin - som regel i forholdet 90% kobber og 10% tin - er det, vi kalder bronze.

 

I Danmark findes kobber og tin ikke i naturen, så det metal, man brugte i bronzealderen i Danmark, blev importeret. Fra Danmark sejlede man i åbne kanoer op til det nordlige Norge, hvor man byttede den danske flint til rav og skind. Siden sejlede man fra Nordsøen ned af Elben til Tyskland, hvor man byttede rav og skind til kobber eller færdige bronzegenstande. I England kunne man bytte sig til tin.

 

Bronzealderen varede fra ca. 1800-500 f. Kr. Bronze var i den periode det mest avancerede materiale, man brugte til bl.a. sværd, økser og smykker, men man brugte også stadigvæk stenredskaber. Kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal.

 

Man har fundet et stort antal mejsler af bronze i Danmark. I et eksperiment i Sagnlandet Lejre rekonstruerede en gruppe forskere et antal bronzemejsler for at få indblik i datidens brug af bronzemejslerne. Mejslerne blev brugt til at bearbejde forskellige materialer - hårdt træ, blødt træ, sandsten og granit - for at sammenligne sliddet på mejslerne med slidsporene på de arkæologiske fund.

 

Hverken arbejdet i træ eller sten producerede et karakteristisk slid, der kan genkendes i det arkæologiske materiale. Forsøget viste til gengæld, at mejslerne var gode til arbejde i træ, men ikke til arbejde i sten. Bearbejdning af sten deformerede bronzemejslerne uden megen effekt på stenen. Det tyder på, at bronzealderens helleristninger ikke er lavet med bronzeredskaber, men formodentlig et hårdere materiale som sten.

 

Vidste du, at:

 

  • Ordet kobber stammer fra den betegnelse, man brugte i Romerriget - aes Cyprium. Betegnelsen refererer til Cypern, hvor meget af oldtidens kobber blev udvundet.
  • Det enestående oldtidsfund, Solvognen, er fra bronzealderen og er lavet af bronze og guld. Det er en hulstøbt figur, der består af en hest, der trækker en solskive. Solvognen tolkes som en figur med religiøs betydning, hvor figuren symboliserer solens bevægelse i løbet af et døgn.
  • Helleristningerne er symboler og figurer udhugget i sten. Helleristningernes figurer understøtter ideen om, at solen har haft en særlig religiøs betydning i bronzealderen. I Danmark findes der primært helleristninger på Bornholm.

 

 

Læs mere her:

 

 

Smeltning af bronze.
Bronzestøbning.
Bronzesværd fundet i Tyskland.
Montage af svenske helleristninger, der er tegnet op med rødt.
Solvognen fra Trundholm Mose i Odsherred.