Bortset fra meteoritter findes jern ikke rent i naturen. Hvis du skal lave jern, skal du først have fat i noget malm.

Malm dannes hele tiden, dér hvor grundvandet kommer op til overfladen og bliver iltet, og jernilte bliver udfældet. Det sker næsten overalt i Danmark. Malmen ligger i jorden som tynde flager eller som tykke lag på op til en meters tykkelse. Jernmalmen er meget forskellig fra område til område, og dens indhold af jernilte skal være mere end 70%, før det kan betale sig at gå i gang med udvinding.

Når man skal udvinde jern, rister man først malmen langsomt på åbent bål, til malmen bliver porøs. Så skal der skrues op for varmen til 1000-1200 grader i en jernudvindingsovn, for at slaggen kan smelte væk. Efter et par timer med den høje varme står man tilbage med det, der kaldes en jernsvamp - altså en klump jern, der kan smedes til f.eks. en kniv.

Jern i dag er ikke det samme som jern i jernalderen, fordi moderne jern er homogent og ikke indeholder slaggerester. Men man kan ikke sige, at jern i dag er bedre eller dårligere end før i tiden. Det er bare anderledes og opfører sig anderledes ved opvarmning og bearbejdning.

Vidste du, at:

• I markskel eller kirkegårdsdiger kan man i dag finde store, tunge "sten", der ligner elefantfødder. Det er klumper af slagge, der er rester fra jernalderens slaggegrubeovne, og som mange år senere er dukket op af jorden, da bondemanden var ude og pløje sine marker.