VÆR GOD MED DE UNDERJORDISKE!

Klassen inddrages i en historie, hvor de møder to husmandsfolk fra 1800-tallet og deres folketro, hvor både kristendom og underjordiske småfolk og kræfter udgør en vigtig del af hverdagslivet. Eleverne får tidstypisk tøj på og inddrages i de daglige gøremål for drenge og piger som brændehugning, madlavning, pasning af dyr, mark og have samt husflidsarbejde i de ledige stunder. I løbet af dagen vil eleverne blive inddraget i en række af de ritualer og forholdsregler, som husmandsfolkene foretager for at være gode ved de underjordiske. De to husmandsfolk lærer eleverne at fremsige remser, samle helbredende urter og beskytte hus og dyr. Efter arbejdet samles vi om det fælles måltid og slutter af med en leg eller et folkeeventyr.

 

Varighed:  3½ time, fra kl. 10.00 til kl. 13.30

 

Antal elever: maks. 28 elever

 

Klassetrin 0.-6.klasse

Forløbet tilrettelægges, så eleverne får alderssvarende opgaver.

 

Forløbene henvender sig til fagene historie, dansk, hjemkundskab, kristendom, håndarbejde.

 

Klassen har 2 instruktører, som arbejder i roller som landbofolk.

 

Ved bookingen modtager I materiale, der fortæller mere om forløbet.

 

Pris (momsfritaget): 2.250 kr.

 

Relevante links: