Sagnlandet Lejres butik

 

  

 

Sagnlandet Lejres butik er en oplevelse i sig selv

 

 

Vi forsøger at have et stramt sortiment bestående af kunsthåndværk af høj kvalitet og med en historie bag sig.

 

 

Bygningen såvel som sortimentet udstråler på én gang oldtid og moderne design og kopier fra oldtiden står side om side med moderne kunsthåndværk. Det er derfor ikke kun tale om nøjagtige kopier, men også om kunsthåndværk, hvor stiltræk fra forskellige perioder kombineres til nye udtryk.

 

  

Det er i butikken, du kan købe billet og årskort til Sagnlandet, men du kan godt handle i butikken uden også at skulle betale entré.

 

 

 

Butikkens varer er fremstillet i såvel vore egne Historiske Værksteder som af andre håndværkere.

 

 

Udvalget på hylderne er et vindue til fortiden for både børn og voksne. Her er kopier af krukker og kar helt fra oldtiden til 1800-tallet fremstillet på eget værksted. Her er kopier af økser, håndlavede knive, ildstål, smedejernslyse-kroner mm. Man finder smukke træfade, håndstrikkede trøjer med inspiration fra oldtidens billedverden og pileflettede kurve. Husgeråd, uldplaider, fåreskind, legetøj og meget mere. 

 

 

Vi har en fin kollektion i tøj og gaveartikler, se her!

 

 

Vi har også et pænt udvalg af bolcher, sennep og mjød mm.

 

 

Bestilling af kopier og replika

 

 

Vi forhandler kopier og replika i butikken i åbningstiden. Vi modtager gerne bestillinger af kopier og replika året rundt.

 

 

Læs mere om kopier og replika her

 

 

Elektronisk Boghandel

 

  

Vi forhandler bøger, dvd'er,  som handler om en bred vifte af emner, fra natur til oldtid, fra eksperimentel arkæologi til livet som fortidsfamilie i jernalderlandsbyen.

 

 

Besøg den elektroniske boghandel!

 

 

For bestillinger eller andre ønsker kontakt os venligst på mail-adressen butik(at)lejre-center.dk eller telefonnummer 46 48 08 78 (tryk 6 for personlig betjening) . Hvis ikke du har mulighed for at kommer herud og hente dine varer, sender vi dem med posten. Du betaler i så fald porto, ekspeditionsgebyr (35 kr.) og moms af begge beløb.

 

 

Trækvogne udlejes i butikken. Pris: 25 kr. + 100 kr. i depositum.