JERNALDER-FASHION

Klæd dig som i jernalderen – brug uld i krystalkiper

 

 

Vore gæster og kunder efterspørger autentiske stoffer vævet som i oldtiden. Derfor sælger vi jernalderstof vævet i krystalkiper fremstillet i samarbejde med et professionelt væveri.

 

I Sagnlandet Lejre syer vi både jernalder- og vikingedragter af stoffet, men det slidstærke stof kan benyttes til mange andre formål.

 

Vi leverer også stoffet ufarvet, hvis du selv har mod på at farve det.

 

Kvaliteten ligger på 14/14 tråde per centimeter og stoffet er cirka 170 centimeter bredt efter farvning. Vi leverer krystalkiper i flere plantefarvede kulører. Stoffet farves i stykker af maksimalt fire meter, men kan også bestilles i mindre længder. Plantefarvning er håndarbejde, og vi gør vores bedste for at farve stoffet i den nuance, I ønsker.

 

Vævet stof i krystalkiper var meget populært 1-2 årh. e.Kr. - den periode vi i Norden kalder ældre jernalder eller romersk jernalder. Det har været benyttet både til kvinde og mandsdragter. For eksempel er den berømte rytterdragt fra Thorsbjerg fremstillet i denne vævning.

Krystalkiper har også været brugt i vikingetiden. Det er blandt andet fundet ved undersøgelserne af gravene fra den svenske vikingeby Birka dateret til 900 årene.

 

 

Priser:

Farvet pr/m kr 995,- / € 132,-

Ufarvet pr m. kr 280,- / € 36,-

 

Forsendelse:

Der opkræves porto (+ moms) efter Post Danmarks takster.

Ved større forsendelser af ufarvet stof, pålægges desuden et ekspeditions gebyr.

 

 

Betaling foregår via bankoverførsel, eller kontant ved afhentning, og der må regnes med to ugers leveringstid.

 

Henvendelse til

tekstil(at)lejre-center.dk for yderligere oplysninger samt aftale om farve og leveringstid.

 

<-- Tilbage til butikken

 

 

Relevante links:

Koften fra Thorsbjerg-mosen